Bliv sponsor
Kære potentielle sponsor,
Vi, i NBSIF Håndbold, håber på din støtte, for at kunne byde vore børn og unge et godt tilbud her i vores håndboldafdeling. NBSIF Håndbold, er som så mange foreninger i Danmark, dybt afhængig af opbakning fra frivillige og sponsorer. Vi har løbende brug for tilskud til materialer, spillertøj og trænertøj og aktiviteter, som vi ønsker at gennemføre med vore mange håndbold-drenge og -piger. Vi har en række frivillige, som bruger en masse fritid på at skabe nogle gode rammer i Håndbold afdelingen – og for at sikre, at der er findes tilbud til børn og unge. Vi er stolte af det arbejde, der ydes.